Spa time !

45 retter og en fødselsdags kage.

©CelinaHilslev
J havde fødselsdag og dette skulle naturligvis fejres!
Vi startede dagen med en mindre brunch hjemme, som undertegnet stod for.
Jeg lavede med vilje ikke ret meget, eftersom vi havde en Juicy burger og bio date med nogle venner kl. 12.30.
(Juicy burger er også åbnet i Palads (Smiley med hjerteøjne) )
J fik også sine gaver om morgenen – efter godt 6 år er det begyndt at være temmelig svært at finde på noget
– han er typen som har alt og altid køber det han mangler med det samme, derfor skal jeg altid være sindssyg kreativ.
I år gav jeg ham en tegning af det møbel + div jeg havde bestilt til et særligt hjørne i hans kontor samt en middag på Alchemist.
Alchemist er en forholdsvis nyere restaurant, menuen er bestemt på forhånd og byder på i alt 45 retter.

©CelinaHilslev

©CelinaHilslev
De 45 retter var en af de bedste, hvis ikke den bedste madoplevelse jeg har haft til d.d.
Jeg har spist på Michelin restauranter som har 1, 2 & 3 stjerner, herunder Noma, som jeg ikke var særlig begejstret for…
Noma gjorde maden så fancy at (jeg syntes) der blev gået på kompromis med smagen, det dur ikke i min verden.
Smag og kreativitet går til gengæld hånd i hånd på Alchemist.
Der er i alt 15 seatings i restauranten som er indrettet i mørke toner med dæmpet belysning.
Det dæmpede lys bliver brudt af spots som oplyser den runde cirkel på bordet, og dermed sætter retterne i fokus.
Det var tydeligt at alt ved restauranten, dens vin og retter var nøje gennemtænkt.
Alle 45 retter var yderst velsmagende, men der kom et par retter undervejs (hønsefødder, lammehjerne, & crispy melorme)
som jeg normalt ville have sprunget over, jeg gav det dog en chance og det smagte faktisk overraskende godt.
Dog var det en anelse grænseoverskridende at spise hønsefoden, så der spiste jeg bare en tå 😀
Da vi kom i mål med de 45 retter kom de med yderligere med 2 små stykker kage fordi de under vores samtale havde hørt at J havde fødselsdag
Så det blev i alt til 45 retter + 1 fødselsdags kage.
Vi ankom kl. 19:15 og var færdige omkring kl. 22:30 – hvor jeg var temmelig beruset.

– Celina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spa time !